Ting du skal gøre/prøve i dit sabbatår

Lige nu sidder du sikkert begravet i bøgerne og studierne, men lige om hjørnet venter et sabbatår fyldt med ekstraordinære oplevelser. Det kan være en udfordring at vælge imellem alle de fantastiske tilbud, der er, for at få en oplevelse udover det sædvanlige i dit sabbatår.

Der er mange overvejelser, der skal gøres. Vil du ud at opleve verden, blive i Danmark eller måske begge dele? Her i artiklen vil vi hjælpe dig til at vælge den eller de ting, du gerne vil have skrevet på CV’et, inden næste studieår begynder.

Se verden fra oven med et faldskærmsudspring

Er du til det helt store sus, og hører du til dem, der er lidt mere modige end de fleste, så skal du helt sikkert prøve kræfter med et faldskærmsudspring i dit sabbatår. Et faldskærmsudspring er som udgangspunkt en oplevelse, som alle mennesker kan opleve. Det eneste, det kræver af dig, er, at du er ved godt helbred og er villig til at gennemgå nogle timers træning inden dit livs første og største spring.

Hvis du ønsker at rejse ud i verden og prøve et skydive, kan du vælge at tage en faldskærmsuddannelse i Danmark, som inkluderer 25 spring. Herefter er du i besiddelse af et faldskærmscertifikat, og du må springe i hele verden.

Vil du læse mere om faldskærmsudspring, kan du gøre det her: www.faldskaermsspring.dk

Backpacking i udlandet

Ønsker du at opleve den ultimative frihed og at komme så langt væk hjemmefra som muligt, så kan det kun anbefales, at du pakker ryksækken og begiver dig ud på backpacking. Mulighederne for fantastiske oplevelser er utallige, så det er en rigtig god idé, at du laver en del forberedelser hjemmefra. Beslut dig for, hvilke dele af verden du gerne vil opleve, og lav også en ønskeseddel med oplevelser, du gerne vil have med hjem.

Skal du opleve at dykke, bestige bjerge, surfe, bungy-jumpe eller noget helt femte, så undersøg, inden du rejser, hvilke muligheder der er på de forskellige destinationer. Mange vælger at bestille alle flyveruter og oplevelser hjemmefra og derefter følge ruten planmæssigt. Andre vælger at lade mulighederne stå åbne og tage beslutninger om destinationer og oplevelser løbende på rejsen.

Det er op til dit temperament, om du vælger det ene eller det andet – eller måske er noget midt imellem det bedste for dig.

Højskole i Danmark

Danmark har som det eneste land i verden en lang tradition for højskolelivet.

På en højskole vil du opleve et helt særligt fællesskab og sammenhold, og det er helt sikkert, at du vil møde en masse fantastiske mennesker og måske endda knytte nye venskaber, som holder resten af dit liv.

Tanken bag højskolen er, at man lever sammen i en periode og modtager undervisning og læring inden for fag og områder, man interesserer sig for. Der er et utal af fag og emner, du kan vælge imellem f.eks. kreativitet, drama, friluftliv, personlig udvikling og naturvidenskab.

Et højskoleophold varer alt imellem én til 40 uger, og du har også mulighed for at rejse til udlandet under dit højskoleophold. Under et længere ophold på højskole i Danmark vil der normalt være et udlandsophold på en til to uger. Du kan også vælge et højskoleophold, hvor selve rejsen er formålet med opholdet, og derfor varer flere måneder.

Bliv frivillig i udlandet

Når du rejser ud i verden som frivillig, er der mange muligheder for at være med til at ændre verden en lille smule til det bedre – samtidig med at din egen indre verden ændrer sig betragteligt. Der er ingen tvivl om, at du vil være et forandret menneske, når du vender hjem igen efter et år som frivillig i udlandet.

Brænder du for at hjælpe og undervise børn i Afrika, sikre hajernes overlevelse i Fiji, bevare regnskoven i Sydamerika eller noget helt fjerde? Der er rig mulighed for at kombinere din passion med et sabbatår i udlandet som frivillig. I arbejdet som frivillig vil du have en ekstraordinær chance for at komme helt tæt mennesker, kulturer og naturområder, som du ellers ikke vilel have mulighed for at opleve. Mange tidligere frivillige bruger den viden og erfaring, de har med hjem fra rejsen, som udgangspunkt for deres uddannelsesplaner, når de vender hjem.